CSRD gør op med virksomheders hemmelighedskræmmeri og skaber helt nye konkurrencevilkår. Taberne bliver dem, der ser det som en ren rapporteringsøvelse og glemmer at tænke bæredygtighed ind i den langsigtede strategi.

Af Karen Feddersen, direktør KF Miljø ApS

 

Virksomheder kan ikke længere gemme sig bag bæredygtige floskler, men skal stå til regnskab for deres bæredygtighedspraksis på et helt nyt niveau. Den øgede rapportering, som følger af EU’s Corporate Sustainability Reporting-direktiv (CSRD), er et vigtigt skridt mod at accelerere erhvervslivets og landbrugets bæredygtige omstilling, men den er ikke i sig selv løsningen på alt. Det, der bliver afgørende, er den afledte sideeffekt: GENNEMSIGTIGHED.

De utallige bæredygtighedsparametre, som virksomhederne netop nu begynder at måle og rapportere på, kommer nemlig til at give os en ekstrem indsigt i deres værdikæder og reelle bæredygtige performance, så vi om allerede 3-5 år kan se lige igennem dem. Det skaber nogle helt nye konkurrencevilkår og ændrer præmissen for virksomheders overlevelse. Det bliver simpelthen nemmere at skille fårene fra bukkene.

Vi kigger ligefrem ind i en tid, hvor bæredygtighed bliver lige så skelsættende for erhvervslivet og samfundet som digitaliseringen har været. Især når vi begynder at kombinere de to ved at lægge AI og digitale værktøjer ned over de bæredygtige målepunkter, så vi kan adskille alle bæredygtighedsdata på helt nye måder. Dét bliver kimen til at skabe reel forandring indenfor alle erhvervsgrene.

 

Et tveægget sværd for virksomheder

På den lange bane er virksomhedernes største udfordring – og samtidig største chance – derfor at sikre, at deres bæredygtighedsperformance er i top, fordi det bliver en ny konkurrenceparameter.
På den korte bane står virksomhederne lige nu over for en monumental udfordring med overhovedet at skaffe de nødvendige data, og rigtig mange virksomheder er endnu ikke klar til de omfattende krav inden for tidsrammerne.

Store aktører er presset på at revidere deres værdikæder og indhente data om deres underleverandører som aldrig før, og de bombarderes allerede med henvendelser. De mindre aktører, som endnu ikke omfattes direkte af CSRD, er også presset, fordi de store samarbejdspartnere netop stiller disse rapporteringskrav, men også fordi de i stigende grad bliver fravalgt, da det er en fordel at have færre underleverandører og dermed færre værdikæder at rapportere på.

CSRD og de øgede krav til bæredygtighedsrapportering skaber altså på flere måder en ny konkurrencesituation i erhvervslivet, og udviklingen går stærkt, for CSRD er langt fra den eneste lovgivning, virksomhederne rammes af. Tag bare EU’s Green Claims-direktiv og Corporate Sustainability Due Diligence-direktiv (CSDDD), som også er på trapperne.

 

Modstandskraft er nøglen

Mens mange virksomheder ser rapporteringen som en bidende nødvendighed og tror, at de er home safe, så snart de bliver compliant iht. CSRD, så opstår det egentlige potentiale dog først, når de rent faktisk begynder at bruge bæredygtighed strategisk. Derfor er det ikke nok at rapportere – det handler også om at reagere og levere valide og reviderede data.

I dag undervurderer de fleste virksomheder, hvilke konsekvenser der er inden for rækkevidde, blandt andet fordi virksomhederne mangler de nødvendige kompetencer for at synliggøre bæredygtighed.
Det er derfor essentielt at alle virksomheder, landbrug, grossister der sælger til storkøkkener og restauranter, entreprenører, kirker mm, får styr på deres data og deres impact i forhold til udledning af CO2 og at alle data kan valideres af en eksterne revisor. Derudover giver væsentlighedsvurderinger et fænomenal godt overblik over din virksomheds individuelle indsatser indenfor ESG-området. Du bliver allerede nu ratet af dine samarbejdspartnere og kravet til dokumentation for ratingen fra eksterne samarbejdspartnere tager kun til.

Hos KF Miljø ApS har vi siden 2020 udviklet og anvendt klimapasset som et værktøj og et dokumentationsgrundlag for landbrugets CO2 emission som indgår i landbrugets ESG-afrapportering som vi løbende har udviklet. Med vores data oversigt, som indeholder miljøeffekter for 50% af alle landbrug i Danmark, er vi i stand til at kunne tegne et individuelt billede og baseline for hver enkelt landbrug.

Allerede fra 3 kvartal 2024 vil man i Danmark stille skarp på miljøeffekten fra dine tiltag som du har investeret i og som du kommer til at investere i – det man særlig er interesseret i, er den validerede effekt – Er du som landmand og virksomhedsejer klar til det? Derfor bør virksomheder allerede nu tage det lange lys på og ikke kun se bæredygtighed som en compliance-øvelse, hvor der skal sættes nogle flueben, men som noget de faktisk skal bygge deres strategi på for at kunne sikre resiliens og dermed overlevelse på sigt.