Gem dine indlægssedler fra foderleverancer!
Bankerne rundtom i Danmark er i gang med at finde ud af, hvilke krav de vil stille overfor landmændene. Dermed er det endnu vigtigere end før at kunne tegne en grøn profil, da det har en direkte indvirkning på din kredithåndtering i forhold til dine fremtidige investeringer. Bankerne får restriktioner på, hvad de må og kan investere i. Hvilket er fordi de skal investere ansvarligt og dette påvirker også dine muligheder for at låne penge.
Dermed er det væsentligt at kunne dokumentere sit CO2-regnskab i forhold til bankerne og også i forhold til forbrugerne, som allerede nu efterspørger at fødevare får CO2 anmærkninger på deres emballage. Vi anbefaler derfor at alle indlægssedler fra foderbestillinger m.m. gemmes, og mindst 5 år tilbage i tiden, så det kan findes frem til klimaregnskabet når det skal dokumenteres.
Skal soja medregnes i CO2-aftrykket?
“Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort” skriver Politiken, d. 22. april 2020.
Det er for nylig blevet diskuteret hos Miljø- og Fødevareministeriet, at importen af soja skal regnes med i landbrugets klimaopgørelse. På nuværende tidspunkt bliver soja ikke regnet med, da opgørelsen kun dækker over udledning herhjemme. Hvert år importerer danske landmænd 1,7 millioner tons proteinrige sojaskrå, der bl.a. bruges til svine-, kvæg– og fjerkræsfoder. Sidste år importerede Danmark oppe omkring 1,8 millioner ton soja, der blev produceret på et areal der svarer til 600.000 hektar jord. Medregnes drivhusgasudledningen fra soja i klimaopgørelsen, er der tale om stigning på 60 %.
Derfor kunne det menes, at forbruget af importeret soja og andre importerede varer, skal indregnes i landbrugets CO2-aftryk. Dette for at give incitament til at finde et mere bæredygtig alternativ. Lige meget hvordan den er vinklet, så vil denne belastning af drivhusgasserne, være en væsentlig faktor der spiller ind på den enkelte landmands bedrift. Specielt når der tales om klimaregnskaber og ESG.
