Landbrugsstyrelsen har tidl. orienteret om, at de gerne vil automatisere så mange arbejdsgange som muligt, til dels for at simplificere ansøgningsprocessen men også for at effektivisere sagsbehandlingstiden der knytter sig til udbetalingerne.

I meget lang tid, ja faktisk siden man fra folketingets side valgte at flytte statslige arbejdspladser til Augustenborg, har det været svært at se lyset for enden af tunnelen.

MEN nu ser det ud til at de lange og mange kvalers tid er forbi.

Indenfor de sidste to dage har styrelsen udbetalt 999.000 kr. til vores kunder. Pengene relaterer sig til projekter som omfatter løsgående søer i farestalde samt investeringer i GPS og automatisk afluk af sprøjte for at undgå overlap.

Derudover har styrelsens automatisering medført at ansøgere allerede har fået tilsagn om tilskud til ansøgninger søgt under moderniseringsordningen fro slagtesvin 2020.

Det er dejligt når sagerne lykkedes og pengene finder deres rette ejermænd så landmændene får mulighed for at levere en grønnere profil.