KF Miljø har skrevet en artikel til Revision og Regnskabsvæsenets magasin, som er udgivet tidligere i august. I denne artikel fortæller vi om, hvordan landbrugets hemmelige transformation skjules uden effektmålinger og overblik. I nedenstående får du en lille smagsprøve af, hvad artiklen rummer.

Et nyt erhvervseventyr er i gang – men vi skal tænke videre sammen. Behovet for fødevarer stiger med 50 % frem mod 2050, hvilket stiller store krav til kapaciteten og CO2-aftryk og Danmark ligger rigtig godt. 2/3 af Danmark er landbrugsjord og gårdene er store, set i EU-regi. Dermed har Danmark unikke muligheder for at gøre store forskelle ift. data og effektmålinger – især fra de sidste 10 år. Manglende effektmålinger af de konkrete miljømæssige handlinger og minimal transparens i datagrundlaget er den store udfordring ift. klimadagsordnen. Dog ligger værdien også for alvor her. Men hvem ender med at høste værdien af miljødata i landbruget på den korte bane – landmanden, producenten eller kineserne?

Hvad mangler vi mest for at komme videre?

  1. Der skal skabes et CO2 mål, som alle kan forstå og forholde sig til – fra landmand til forbruger.
  2. Vanerne ved spisebordet kommer til at styre fremfor lovgivningen, hvis vi skal nå EU’s mål med 0,2 tons per person.
  3. Den eksisterende viden skal bringes langt bedre i spil og der skal følges op.
  4. Dine pensionsmidler – tag aktivt stilling til om nogle af dem ikke skal investeres i klimavenlig fødevareproduktion.
  5. Skal landbruget være mere markedsdrevet end støttedrevet?
  6. Hvem vil spille sammen med landmændene og hvad betyder mangel på data? Data skal bruges til at afhjælpe informationsasymmertrien og skabe en valid baseline for landbrugssegmentet, som kan bruges af de politiske beslutningstagere som fx Klimapartnerskaberne, myndigheder og politikerne.

Hvis du blev nysgerrig? Så læse hele artiklen her.